Online uddannelse i teknisk dokumentation
Bliv en mester til teknisk dokumentation. Hos os kan du tage en enestående international efteruddannelse og blive certificeret teknisk redaktør.
Uddannelsen er udformet i samarbejde med internationale eksperter på området.
Selvom hele forløbet foregår online, kan du sparre med de andre deltagere i et online netværksforum.
Uddannelsen varer 36 uger, og du skal regne med et ugentligt tidsforbrug på ca. 7 timer.
Uddannelsen tager dig igennem 7 kompetenceområder med hvert deres fokus.
Du vil bl.a. få mulighed for at udvikle dine kundskaber inden for kontekstanalyse, planlægning, konceptudvikling, content creation og meget mere.
Sådan klæder uddannelsen dig på til arbejdet med teknisk kommunikation, hvad end du selv ønsker at være aktiv technical writer, eller du er beslutningstager på området.
Prøv tekoms Profiling Tool, hvis du vil et spadestik dybere og finde ud af, hvilke emner der er mest interessante for dig.
TCTrainNet er for alle, der vil blive dygtigere til teknisk dokumentation. Din uddannelsesbaggrund er ikke relevant – der er ingen adgangskrav.
Uddannelsen følger hele dokumentationsprocessen fra start til slut. Du lærer alt, du skal vide for at kunne udarbejde godt og professionelt materiale.