Pas på paragrafferne
Certificeret. Bekræftet. Legaliseret.
Der er mange nuancer i juridiske tekster.
Professionel hjælp til oversættelse er påkrævet.
Juridisk oversættelse er et særligt speciale. Det kræver topmålet af præcision og et laserskarpt blik for den helt rette terminologi.
Juridisk oversættelse er mere kompleks end standardoversættelse og dækker bl.a. over oversættelse af:
Kontrakter
Domme
Policer
Årsrapporter
Bestemmelser
Fuldmagter
Attester
Regulativer
Politikker
Testamenter
Og meget mere.
En bekræftet oversættelse (eller autoriseret oversættelse) er en nøjagtig oversættelse af kildeteksten, som forsynes med et stempel fra den autoriserede oversætter.
Stemplet betyder, at dokumentet har retssikkerhed og dermed er gyldigt i retten og hos myndigheder.
En bekræftet/autoriseret oversættelse bliver leveret til dig med posten (og evt. også i indscannet version via mail, hvis du ønsker det).
Hvis dit dokument skal bruges hos myndigheder i udlandet, kan de kræve, at det bliver legaliseret.
En legalisering af en oversættelse bekræfter oversætterens underskrift på dokumentet og gives af Udenrigsministeriet. Bekræftelse af oversætterens identitet kræver en påtegning hos en notar.
Legaliseringen gives med et apostillestempel. Med dette stempel får det oversatte dokument juridisk gyldighed i udlandet.
Tik tak, tik tak – juridisk oversættelse er ofte forbundet med et tikkende ur.
Hvis du har en skarp deadline, så fortæl os det som det første.
Hvis din oversættelse skal bekræftes med stempel af oversætteren og måske også legaliseres
til udenlandske myndigheder, så har dit projekt et par tidskrævende step,
som kommer ud over selve arbejdet med at oversætte teksten.
Juridisk oversættelse er ikke noget, alle og enhver mestrer. Det kræver et særligt sæt af kompetencer inden for både sprog og jura. På meget højt niveau.
Som ved alle andre typer af projekter håndplukker vi også ved juridisk oversættelse netop den professionelle oversætter, der kan dække dine specifikke behov. Også hvis din oversættelse skal legaliseres.
Juridisk oversættelse er komplekst og kræver nogle meget specifikke kompetencer hos oversætteren. Derfor er oversættelse af juridiske tekster ofte dyrere end andre typer oversættelse.
Du kan dog altid være sikker på, at vi udregner den bedst mulige pris til dig. Vores priser er variable, da vi altid baserer din pris på den konkrete tekst.
Vi oversætter kun tekstdele, der har ændret sig i forhold til dine tidligere oversættelser hos os.
Sådan sparer du flere og flere penge på den lange bane!
”Når man arbejder med juridiske oversættelser, arbejder man ofte med yderst specialiserede og meget dygtige oversættere, hvilket i sig selv altid er en fornøjelse. Kravene til de juridiske oversættere er høje, og den type oversætter hænger ikke på træerne. Derfor arbejder vi som projektledere ekstra tæt sammen med vores Senior Vendor Manager ved juridiske projekter.
Skal den juridiske oversættelse også være retsgyldig, skal den autoriseres. I de tilfælde bruger vi en statsautoriseret oversætter, der kan sætte sit stempel på det oversatte dokument, der bekræfter dokumentets retsgyldighed. Reglerne for og kravene til statsautoriserede oversættelser er forskellige i forskellige lande. Det tætte samarbejde, vi har med vores oversættere, gør det nemmere for os at rådgive vore kunder om, hvad der er brug for i det land, hvor de skal bruge deres oversættelse.”
Majken
Senior Project Manager
Rigtig mange! Lige nu oversætter vi til 75 forskellige målsprog i 250 forskellige sprogkombinationer. Og vores sprogudbud vokser hele tiden.
Det er det smarte ved vores model med et globalt netværk af freelance oversættere: hver gang et nyt behov opstår, rekrutterer vi en sprogspecialist, der passer til.
Se oversigten over (nogle af) vores sprog her.
Din pris afhænger af flere parametre.
Bl.a. teksttypen, sprogene og størrelsen af din Translation Memory hos os.
Vi giver dig altid den skarpest mulige pris baseret på ovennævnte parametre.
Vores største og hyppigste samarbejder har vi med virksomheder indenfor transport & logistik, software, data & IT, robotteknologi, landbrug, industri og handel & service.
Men vi dækker bredere endnu og råder over oversættere med mange forskellige specialistområder.